Hvordan behandles?
Osteopati blev grundlagt af den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1882 og har siden været udbredt i den engelsktalende verden, og er i stigende grad en integreret del af det traditionelle behandlingssystem.

I USA er osteopati-studiet en del af medicinstudiet og i mange lande er osteopater statsautoriserede, det gælder f.eks. i USA, England, Australien og New Zealand.

Osteopatien bygger på naturvidenskabelige fag som anatomi, fysiologi, patologi (sygdomslære) og embryologi (læren om fosterets udvikling). Forskellige smertetilstande/ syndromer samt sammenhænge i kroppen forklares ud fra f.eks. embryologien, hvor man i det tidlige foster kan se en anatomisk relation, som senere i udviklingen ikke er så åbenlys mere.

I osteopatien benyttes blandt andet anatomien, fysiologien, patologien og embryologien som en indgangsvinkel til at forstå og forklare en smerteproblematik/et problem. Osteopaten bruger sine hænder til at diagnosticere og behandle. (På latin betyder manus hånd. Derfra kommer navnet manuel medicin, behandling med hænder).

Overordnet behandles 3 systemer.: Det muskoloskeletale system (muskler og knogler), det viscerale system (organer) og det kranio-sakralesystem (sammenhængen mellem de enkelte knogler i kraniet, korsbenet og rygmarvs og hjernehinder). Osteopaten bruger i behandlingen et bredt udvalg af manuelle teknikker, tilpasset den enkeltes problem og behov.

Eksempel på teknikker i behandling:

• Manipulation: en teknik hvor et eller flere led løsnes ved et hørligt knæk/ pop.
• Muskel energi teknik: en teknik hvor patienten aktivt ved at spænde en muskel kan medvirke til at løsne et led eller en abnorm spænding i en muskel.
• Viscerale teknikker: teknikker hvor det væv (fascierne), som binder organerne sammen mobiliseres (bevæges), så organet igen kan bevæges frit.( Jf. form og funktion (hvad er osteopati)).
• Vejledning om kost og ernæring i relation til overbelastning af organer.
• Kranio-sakral teknikker: blød mobilisering af kranie knoglerne, korsbenet samt rygmarvs og hjernehinder.

Behandlingen hos en osteopat er overvejende passiv. Enkelte hjemmeøvelser kan blive aktuelle og vil blive instrueret grundigt.

Osteopaten vil efter de første 2- 4 behandlinger evaluere og vurdere om behandlingen har den forventede effekt, eller om læge eller 3. part skal inddrages.

Osteopati kan bruges forebyggende. 4 – 6 behandlinger om året vil være optimalt for at stimulere kroppens naturlige reparations mekanisme, så problemerne holdes på afstand.